31. maj. 2022
Af Lene Skriver Bak

Prins Harry i jubel inden afrejsen til England

Prins Harry kunne juble inden han rejser til England til den store fejring af hans farmor, dronning Elizabeths, 70-års regeringsjubilæum.

Prins Harry må så småt være på vej til England for at fejre sin farmor, dronning Elizabeths, jubilæum.

Den 37-årige prins, der til daglig bor i Californien med sin hustru, hertuginde Meghan, og parrets to børn, Archie og Lili, har meddelt, at hele familien kommer og deltager i fejringen af dronningens 70 år på tronen.

Inden afrejsen kunne prins Harry dog juble lykkeligt.

Prinsen og hans hold Los Padres vandt nemlig finalen i deres polo-serie efter et sandt drama, hvor holdene måtte ud i sudden death (første scorede point vinder). Prins Harrys hold holdt hovederne kolde, sikrede sig sejren og kunne derfor løfte trofæet i jubel.

Prins Harry kunne samtidig glæde sig over, at hans hest fik en særlig hæder: Den blev nemlig kåret til bedste hest.

Se de søde billeder af prins Harry i jubel i galleriet øverst.

Læs mere om: