8. mar. 2023
Af Malan Joensen

Prins Harry og hertuginde Meghans datter døbt: Derfor bliver hun betegnet som prinsesse

Hertuginde Meghan og prins Harry i New York.
Hertuginde Meghan og prins Harry i New York.
Foto: MEGA
Meghan og Harrys yngste datter Lilibet er blevet døbt sidste fredag.

Prins Harry og hertuginde Meghan kan onsdag eftermiddag dele den gode nyhed, at deres datter Lilibet, der bliver to år til juni, er blevet døbt ved en hyggelig sammenkomst sidste fredag den 3. marts.

Det skriver People Magazine.

En talsperson bekræfter nyheden over for mediet og betegner i den forbindelse Lilibet som prinsesse:

- Jeg kan bekræfte, at prinsesse Lilibet Diana blev døbt fredag den 3. marts af ærkebiskoppen i Los Angeles John Taylor, udtaler talspersonen.

Det kan vække undren, men teknisk set har både Lilibet og storebror Archie haft titlerne prins og prinsesse et stykke tid.

Ifølge en bestemmelse, der stammer tilbage fra kong George 5. i 1917, fik Archie og Lilibet titlerne prins og prinsesse tilbage i september 2022, da dronning Elizabeth døde og deres farfar Charles blev konge.

Det er derfor, Lilibet bliver betegnet "prinsesse" i den officielle meddelelse fra Harry og Meghans talsperson.

Hvorvidt prins Harry og hertuginde Meghan fremover officielt vil benytte titlerne prins og prinsesse om deres børn melder historien ikke noget om.

Læs mere om: