9. sep. 2025
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Prins Harry taler ud under sjældent besøg i Storbritannien: Det ændrede alt for mig

Hertuginde Meghan og prins Harry
Hertuginde Meghan og prins Harry
Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix
Det var en ærlig prins Harry, der satte ord på, hvordan det har ændret ham at blive far.

Prins Harry er i disse dage tilbage i Storbritannien for at deltage i en rørende begivenhed.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Her skulle han nemlig deltage ved det årlige arrangement WellChild Awards, som prins Harry er protektor for.

WellChild er en velgørenhedsorganisation, som sætter fokus på alvorligt syge børn og hylder deres mod og optimisme midt i den svære situation, de står i.

Ved arrangementet gav prins Harry et interview til HELLO!, hvor han blandt andet fortalte ærligt om, hvordan hans forhold til sagen havde ændret sig, efter han selv var blevet far:

- Når man selv bliver forælder, så ændrer alt sig. Det er følelsesladet nok ikke at være forælder og se, hvad disse familier går igennem, men når man så får sine egne børn, eller når man venter sine egne børn, så rammer det virkelig én, sagde prins Harry til HELLO! og tilføjede, hvor taknemmelig han er for, at hans børn er sunde og raske.

Prins Harry og hertuginde Meghan fik deres første barn i 2019, da sønnen Archie blev født, og to år senere voksede den lille familie igen, da datteren Lilibet kom til verden.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-09/20210606-182629-L-3450x2556ma.jpg
Hertuginde Meghan og prins Harry med deres nyfødte søn, Archie, tilbage i 2019.
Foto: Dominic Lipinski/AFP/Ritzau Scanpix

I dag bor prins Harry og hans familie i Californien, og det er derfor sjældent, at prinsen er tilbage i Storbritannien.

Prins Harrys besøg i hjemlandet faldt sammen med dronning Elizabeths dødsdag den 8. september, og ifølge HELLO! besøgte han sin bedstemors gravsted som det første, da han ankom til Storbritannien.

Det vides ikke, om prins Harry også skal mødes med nogle fra kongefamilien under sit ophold.

Mere om: