Prins Harrys søde gestus: Det gjorde han allerede på anden date med hertuginde Meghan

Fredag var det den 4. juli, som fejres som USA's uafhængighedsdag i hele landet.
Nu afslører hertuginde Meghan, som selv er fra USA, hvordan prins Harry tænkte på hende allerede tidligt i forholdet.
På Instagram deler hun nemlig en sød historie om, hvordan prins Harry kom med cupcakes på deres anden date, som var den 4. juli 2016.
Han var ikke selv vant til at fejre dagen, men som en gentleman sørgede han alligevel for Meghan.
Meghan deler tre søde billeder, som hver har sin betydning. Det første billede ligner umiddelbart de cupcakes, som Harry og Meghan lavede sammen med børnene fredag. Hun skriver nemlig også i opslaget, at børnene, Archie og Lilibet, er blevet en del af traditionen.
Derudover deler hun et billede, som kunne ligne, at det er taget på netop parrets anden date i 2016. Det sidste billede ser ud til at være den cupcake, som prins Harry havde med dengang.
Dermed holder familien fast i en tradition, som snart har varet i et årti.