16. jun. 2024
Af Caroline Andersen

Prins William deler sødt barndomsbillede med sin far

Kong Charles, prins William og prinsesse Catherine. 
Kong Charles, prins William og prinsesse Catherine.
Foto: Chris Jackson/AFP/Ritzau Scanpix
Kong Charles blev hyldet af hele Storbritannien i går, da Trooping the Colour løb af stablen. Nu hylder prins William sin far i et sødt opslag.

Prins William dukkede i går op til den årlige militærparade Trooping the Colour, hvor hele Storbritannien fejrede kong Charles.

Prins William og den royale familie blev transporteret i en karet gennem gaderne i London, hvor de til sidst kunne afslutte deres tur ved Buckingham Palace, hvor hele familien kunne vinke samlet fra balkonen.

Efter den flotte fejring har prins William nu delt et sødt barndomsbillede med sin far på Instagram.

– Glædelig fars dag, far, skriver William til opslaget, hvor man ser en ung kong Charles, der spiller bold med en meget lille prins William, der er iført et par smækbukser.

Den lille prins smiler stort på billedet, og der er ingen tvivl om, at han nyder at lege med sin far.

Læs mere om: