Annonce
6. nov. 2025
Af Maria Hoang

Prins William i akavet øjeblik: Det var vist ikke meningen

Prins William.
Prins William.
Foto: Adriano Machado/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce
Prins William deltager torsdag i klimakonferencen COP30 i Brasilien, og her opstod et akavet øjeblik, da der skulle tages foto med to prominente herrer.

Prins William er efter uddelingen af hans Earthshot Prize i Rio de Janeiro fløjet til Belém, hvor der i disse dage afholdes COP30-klimakonference.

Her talte han til de forsamlede verdensledere om de udfordringer, vi står over for, når det kommer til klimaforandringer.

I den anledning skulle der naturligvis tages billeder, men ikke alt gik efter planen, da prins William sammen med Storbritanniens premierminister Keir Starmer og Brasiliens præsident Luiz Inácio Lula da Silva skulle stille op til foto.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-11-06/20251106-173103-6-5287x3525ma.jpg
Først skulle de tre herrer stå i den rette "formation", så der blev lige byttet pladser.
Foto: Adriano Machado/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge GB News opstod der et akavet øjeblik, da prins William "blev tvunget ind i et trevejshåndtryk".

Den brasilianske præsident fik nemlig den fikse idé, at alle tre mænd skulle trykke hånd samtidig, og derfor blev deres hænder mast sammen af præsidenten.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-11-06/20251106-173751-3-6000x4000ma.jpg
Der blev virkelig trykket hænder til COP30.
Foto: Adriano Machado/Reuters/Ritzau Scanpix

Prins William så ud til at tage optrinnet med et smil, men GB News bemærker, at "prinsen af ​​Wales virkede noget flov over udvekslingen".

Mere om: