21. maj. 2025
Af Majken Munk

Prins William og prinsesse Kate dukker op på ærefuld liste: Her er årsagen

Prins William og prinsesse Kate
Prins William og prinsesse Kate
Foto: Ian Vogler/Reuters/Ritzau Scanpix
Prins William og prinsesse Kate nævnes på en meget ærefuld liste, som magasinet Time står bag. Det er der en god forklaring på.

Magasinet Time er kendt for sine lister over de mest indflydelsesrige personer i verden.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Denne gang har de udgivet en liste over de 100 mest filantropiske personer i verden.

På den ærefulde liste finder man prins William og prinsesse Kate.

Filantropi defineres ved uegennyttig og menneskekærlig indstilling eller handlemåde, især en sådan der kommer til udtryk ved økonomiske donationer til for eksempel til velgørenhed.

Det er netop udgangspunktet for, hvordan Time har udvalgt de 100 til deres liste.

Det britiske prinsepar er udvalgt, fordi prins William og prinsesse Kate anses for at have ændret prioriteterne for moderne kongelige.

Her peges der på, at de fokuserer mere på sociale problemstillinger som, hvordan man tackler hjemløshed, eller hvordan man forbedrer mental sundhed for unge samt for folk i landdistrikterne.

Prins William roses for at have fokus på innovative løsninger på klimaændringerne gennem sin Earthshot Prize, som han grundlagde i 2020.

Samtidig peges der på prinsesse Kates ”Shaping Up”-kampagne, hvor hun i samarbejde med Lego Group oprettede en task force, der udgav en rapport som konkluderede, der var en enorm økonomisk fordel for Storbritannien i at oprette initiativer, der fremmer børns velbefindende i en tidlig alder helt frem til de er fem år.

Prins William og prinsesse Kate er på listen kategoriseret under såkaldte ”innovatører”.

Det britiske prinsepar er omgivet af store navne heriblandt David Beckham, Oprah, Billie Jean King, Warren Buffet og Dolly Parton for blot at nævne et udpluk.

Mere om: