29. jul. 2025
Af Pelle Rigtrup, Maria Hoang

Prinsesse Beatrice spottet i menneskemængde foran slottet: Har sine sjældent sete børn med

Prinsesse Beatrice.
Prinsesse Beatrice.
Foto: Chris Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix
Prinsesse Beatrice er højst overraskende blevet spottet til en stor fejring sammen med både mand og børn.

I søndags triumferede det engelske kvindelandshold - også kaldet "løvinderne" - ved EM-slutrunden i fodbold, da de besejrede Spanien i finalen.

På lægterne sad både prins William og prinsesse Charlotte, der var rejst til Basel i Schweiz for at følge finalen mod Spanien på nærmeste hold.

Abonnement på BILLED-BLADET

I dag har englænderne så mulighed for at hylde deres helte, når kvindelandsholdet fejres i hovedstaden London.

Festlighederne, der blandt andet foregår foran Buckingham Palace, har tiltrukket et hav af mennesker - heriblandt et medlem af den britiske kongefamilie.

Prinsesse Beatrice er således blevet spottet i mennneskemængden nær Buckingham Palace.

Hun står i menneskemængden sammen med sin mand Edoardo Mapelli Mozzi. Han har deres datter Athena, der kom til verden i januar, i en bæresele, mens deres datter Sienna også står med sine forældre.

Desuden er sønnen Wolfie, som Edoardo har fra et tidligere forhold, også med.

Prinsesse Beatrice med mand og børn til fejringen.
Prinsesse Beatrice med mand og børn til fejringen.
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Det er sjældent, vi ser parrets børn, men til dagens store fejring er de altså med - sikke en skøn overraskelse!

Mere om: