16. sep. 2025
Af Karina Didriksen

Prinsesse Catherine bar særlig halskæde ved royal begravelse

Kong Charles, prins William og prinsesse Catherine.
Kong Charles, prins William og prinsesse Catherine.
Foto: Jordan Pettitt/Reuters/Ritzau Scanpix
Prinsesse Catherine bar en helt speciel halskæde, da hun deltog i hertuginde Katharine af Kents begravelse.

Flere medlemmer af den britiske kongefamilie deltog tirsdag i hertuginde Katharine af Kents begravelse i Westminster Cathedral.

Hun var gift med hertug Edward af Kent i 64 år og sov stille ind den 4. september.

Abonnement på BILLED-BLADET

Både prins William og prinsesse Catherine var med til at tage afsked og var begge klædt i sort.

Der var dog én detalje ved prinsessens look, som vakte opsigt.

43-årige prinsesse Catherine bar nemlig en helt særlig halskæde.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-16/20250916-165503-6-1618x2730ma.jpg
Prinsesse Catherine i 2025.
Foto: Jordan Pettitt/Reuters/Ritzau Scanpix

Den hvide perlehalskæde har tilhørt dronning Elizabeth, som var prins Williams farmor.

Men det er ikke første gang, at hans hustru, prinsesse Catherine, er set med den offentligt. Hun bar den også til dronning Elizabeths og prins Philips begravelser. Det skriver Hello Magazine.

Halskæden blev for første gang lånt ud til Kate i 2017, og prinsesse Diana bar den ligeledes under et statsbesøg i Holland i 1982.

Her ses prinsesse Catherine med perlehalskæden til dronning Elizabeths begravelse i september 2022.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-16/20220919-165143-5-3582x2633makkj.jpg
Dronning Camilla, prins George og prinsesse Catherine i 2022.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Mere om: