
Prinsesse Catherine fik en goodie bag: Det lå der i gaveposen

Det var en festlig dag på Windsor Castle, da prinsesse Catherine havde det engelske kvindelandshold i rugby på besøg.
Her kunne prinsessen lykønske landsholdet med deres flotte sejr ved sidste års VM i rugby.
Det skriver HELLO!
Rugby-spillerne havde medbragt deres flotte gyldne trofæ og deres guldmedaljer, og hele holdet stillede op til et gruppefoto sammen med prinsesse Catherine.

Men de havde også taget gaver med!

Under seancen på slottet kunne rugbylandsholdets anfører Zoe Stratford nemlig overrække prinsesse Catherine en pose med fine gaver i.
I gaveposen lå en landsholdstrøje fyldt med holdets autografer og en medalje.

Prinsesse Catherine smilede stort, da hun modtog de flotte gaver fra rugbylandsholdet og afslørede, at den royale familie også spiller rugby hjemme i privaten.
