13. maj. 2023
Af Sofie Nymand

Prinsesse Catherine overrasker ved Eurovision: Spiller klaver i finalen

Prinsesse Kate
Prinsesse Kate
Foto: Ritzau Scanpix
Endnu en gang har prinsesse Kate imponeret.

Storbritanniens prinsesse Kate overraskede lørdag aften, da finalen i Eurovision løb over skærmen.

Det var nemlig ikke kun årets deltagere, der viste deres musikalske evner – det gjorde prinsessen også.

Det skriver Ritzau.

Det var Ukraine, der vandt sidste års Eurovision, men på grund af krigen afholdes dette års Eurovision i Liverpool.

Her blev det store show indledt med et klip, hvor en række forskellige artister synger Ukraines vindersang ”Stefania”.

Og her dukker prinsessen op, hvor hun i en seance spiller klaver.

Prinsesse Kate er dygtig ved klaveret, og hun har flere gange imponeret med sit spil, blandt andet ved en julekoncert i Westminster Abbey.

Prinsesse Kate er gift med prins William, der er kong Charles’ ældste barn.

Læs mere om: