Annonce
27. dec. 2025
Af Luise Marie Bekker

Prinsesse Catherines overraskende tøjvalg gemmer på skjult betydning

Prinsesse Catherine.
Prinsesse Catherine.
Foto: Chris Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce
Prinsesse Catherine var i en helt anden farve, end hun plejer - og der ligger nok en særlig årsag bag.

Den 25. december var prinsesse Catherine tradition tro til morgengudstjenesten i Church of St. Mary Magdalene på Sandringham Estate, som hun deltog i sammen med prins William og deres børn, prins George, 12, prinsesse Charlotte, 10, og prins Louis på syv år.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv?

Prinsessen af ​​Wales, 43, plejer at bære mere festlige julefarver til gudstjenesten, men i år valgte hun at iføre sig sin skræddersyede ternet Blaze Milano-frakke i den meget moderne chokoladebrune farve.

Det skriver ELLE.

Den kongelige families ankomst til julegudstjeneste.
Den kongelige families ankomst til julegudstjeneste.
Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix

Det var nu nok ikke kun for at være moderigtig, at Catherine valgte lige netop denne frakke.

Bar den under betydningsfuldt besøg

Der lå måske også noget symbolk i valget - en skjult forbindelse til et vendepunkt, hun oplevede i forbindelse med sin kræftdiagnose.

Annonce

Hun bar den nemlig også i starten af ​​2025 til et overraskende besøg på det hospital i London, hvor hun tidligere modtog behandling for kræft.

I januar aflagde prinsesse Kate et uanmeldt besøg på Royal Marsden Hospital, hvor hun mødte patienter, der i øjeblikket var under behandling, og personale, der arbejder på tværs af hospitalet.

Under besøget afslørede hun, at hun selv modtog behandling fra The Royal Marsden under sin egen kræftbehandling og var blevet Joint Patron of The Royal Marsden NHS Foundation Trust sammen med prins William.

Prinsesse Catherine under sit besøg på The Royal Marsden Hospital.
Prinsesse Catherine under sit besøg på The Royal Marsden Hospital.
Foto: Chris Jackson/AP/Ritzau Scanpix

Fakta

Prinsesse Catherines diagnose

Prinsesse Catherine fik konstateret kræft efter en større maveoperation i januar 2024 og gennemgik forebyggende kemoterapi, som hun afsluttede i september 2024.

I januar 2025 blev det meddelt, at hendes kræft var i remission.

Den specifikke type eller stadium af kræften er ikke blevet offentliggjort af hensyn til privatlivets fred.

 

Mere om: