5. aug. 2025
Af Malan Joensen

Royal fejl blev rettet lynhurtigt, men nogle spottede den alligevel

Kong Charles
Kong Charles
Foto: Maja Smiejkowska / Reuters / Ritzau Scanpix
Det britiske kongehus måtte lynhurtigt rette en royal titel i et opslag på X i forbindelse med kong Charles' besøg i Caithness, Skotland.

Normalt har kongehusene rundt om i verden ret godt styr på det med titler, men det kan naturligvis smutte en gang imellem.

Nogle særdeles skarpøjede følgere af det britiske kongehus' profil på X, tidligere Twitter, spottede i denne uge en fejl i netop en titel.

Det skriver Royal Central.

Teksten handlede om kong Charles' årlige besøg til Mey Highland Games i Caithness, Skotland, og her nævnede kongehuset dronning Elizabeths mor, der som bekendt også hed dronning Elizabeth.

Abonnement på BILLED-BLADET

Hun var i den brede offentlighed kendt som "The Queen Mother", men kongehuset har altid holdt sig til den mere formelle titel "Queen Elizabeth The Queen Mother".

De kom imidlertid til at skrive "The Queen Mother" i opslaget på X, men det blev lynhurtigt opdaget og rettet efter et minuts tid.


Mere om: