28. maj. 2023
Af Caroline Andersen

Sådan blev Tina Turner hyldet ved Buckingham Palace

Tina Turner
Tina Turner.
Foto: Hermann J. Knippertz/AP/Ritzau Scanpix
De seneste par dage har hele verden hyldet sangerinden Tina Turner, efter hun gik bort i onsdags. Men nu er dronningen af rock'n'roll også blevet hyldet af selveste Buckingham Palace.

Der findes mange måder at hylde afdøde superstjerne på. Buckingham Palace var ingen undtagelse, da de forleden valgte at hylde Tina Turner på en ganske særlig måde.

Efter Tina Turner gik bort i onsdags, valgte det kongelige band, "Band of the Welsh Guards", at optræde med Tina Turners kæmpehit fra 1989 "The best", da der var vagtskifte foran Buckingham Palace i fredags. Det skriver People Magazine, der også tilføjer, at bandet også fik selskab af trommeslagerne fra "First Battalion Welsh Guards Corps of Drums".

Om det er kong Charles, der har besluttet, at Tina Turner skulle have en musikalsk afsked fra Buckingham Palace, melder historien ikke noget om. Men kong Charles mødte Tina Turner første gang i 1986, da hun optrådte til The Prince's Trust All-Star Rock Koncert på Wembley Stadium i London.

Du kan se den skønne video af den musikalske hyldest til Tina Turner i videoen nedenunder.

Læs mere om: