14. maj. 2025
Af Lærke Valentin

Sådan har vi aldrig set hertuginde Sophie før: Tænk, at hun tør!

Hertuginde Sophie af Edinburgh.
Hertuginde Sophie af Edinburgh.
Foto: Mega
Hertuginde Sophie kastede sig tidligere på ugen ud i et projekt, som alle nok ikke lige ville turde.

Hertuginde Sophie deltager i mange forskellige arrangementer, og hun ser ud til altid at være med på de skøre og hyggelige ideer.

Det må man sige, at hun også var denne gang.

Hun var i denne uge på besøg på Barleylands, som er en familieejet gård, hvor familier og børn kan blive klogere på dyr, planter og maskiner.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Barleylands kunne mandag fejre, at stedet i 40 år har uddannet skolebørn i livet på landet.

Hertuginden besøgte stedets køkkenlokaler, hvor hun snakkede og samarbejdede med børn fra nærliggende skoler. Hun æltede både dej, var med til at bage pizza og lavede lækker hjemmelavet is.

Det som har overrasket mange, foregik dog slet ikke inde i køkkenet.

Det foregik i stedet udenfor, hvor Sophie havde iført sig en stor sikkerhedshandske.

Hun stod nemlig klar til, at en slørugle skulle lande på hendes håndryg, og det gjorde den også.

Hertuginden så ikke det mindste bange ud, men tog hele oplevelsen med - bogstaveligt talt - strakt arm.

Du kan se videoen, hvor uglen lander på hendes arm HER.

Mere om: