15. jun. 2025
Af Lærke Valentin

Sådan plejer vi ikke at se prinserne: Skejede ud under royal fejring

Den britiske kongefamilie ved "Trooping the Colour"
Den britiske kongefamilie ved "Trooping the Colour"
Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix
De britiske små prinser er som regel velfriserede og velopdragne, men lørdag viste de sig fra en mere afslappet side.

Prins William og prinsesse Kate har sammen de tre børn: prins Louis, prins George og prinsesse Charlotte.

Som altid var de fine i tøjet og smilede pænt, da de lørdag fejrede "Trooping the Colour" foran Buckingham Palace.

Hvert år deltager den britiske kongefamilie i den store parade, der går fra Buckingham Palace, langs The Mall, videre til Horse Guards Parade og tilbage igen.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Her var alle tre af prinsesse Kate og prins Williams børn med til den store festdag – og især de to prinser så ud til at have det skægt, eller i hvert fald selv skabe det.

Alle børnene kørte i karet sammen med Kate, mens William stod på balkonen sammen med kong Charles.

Især den yngste, prins Louis, tiltrak sig opmærksomhed, da han begyndte at lave grimasser under turen.

Det fik storebror, prins George, til at grine og holde hænderne foran øjnene. Det lignede næsten, at han var ved at græde af grin.

Du kan se nogle billeder fra det sjove øjeblik herunder:

Prins George og prins Louise laver grimasser

Mere om: