4. jul. 2023
Af Sofie Nymand

Se billederne fra Wimbledon: Da prinsesse Kates ven Roger Federer kom ind på tribunen, begyndte alle at klappe

Prinsesse Kate
Prinsesse Kate
Foto: Ritzau Scanpix
Også prinsesse Kate rejste sig og klappede for at hylde sin ven.

Tirsdag rungede Wimbledons stadion af klapsalver, da Roger Federer blev hyldet kort inden kampstart.

Den tidligere tennisspiller nåede at vinde den berømte grand slam-turnering otte gange – første gang i 2003 og senest i 2017, inden han sidste år indstillede karrieren.

Han blev derfor fejret fra tribunen på Centre Court, hvor han havde taget plads på de royale rækker ved siden af prinsesse Kate.

Ligesom resten af tribunen havde hun rejst sig for at hylde den schweiziske tennisstjerne.

Se billederne her:

Kate hylder Roger Federer under Wimbledon

Den tennisinteresserede prinsesse og 41-årige Roger Federer er efterhånden gået hen og blevet gode venner, og det er ikke længe siden, vi sidst så dem sammen.

Forud for Wimbledon imponerede prinsesse Kate med sine tennisevner, da hun i selskab med Roger Federer gik på banen for at fremhæve vigtigheden af boldpiger og -drenges arbejde under turneringen.

Roger Federer har ifølge Hello Magazine afsløret, at han også ses privat med prinseparret, og har også haft en-til-en-tennislektion med parrets ældste barn, prins George.

Desuden er prinsesse Kate protektor for The All England Lawn Tennis and Croquet Club (AELTC).

Læs mere om: