21. sep. 2022
Af

Se billedet: Dette kongelige par snakkede prinsesse Kate med aftenen inden statsbegravelsen

Prinsesse Kate deltog sammen med sin mand, prins William, i en reception forud for statsbegravelsen af dronning Elizabeth og her fik hun en snak med et par kongelige kolleger.

Prinsesse Kate stod ved sin mand, prins Williams side, da hans far, kong Charles inviterede til reception aftenen før statsbegravelsen af dronning Elizabeth.

På Buckingham Palace stod den nye prins og prinsesse af Wales klar sammen med kongen og dronninggemalinde Camilla til at tage imod de mange udenlandske gæster, der havde taget turen til London for at deltage i statsbegravelsen.

Blandt gæsterne var vores egen dronning Margrethe, hendes søster dronning Anne-Marie, den amerikanske præsident Joe Biden og mange, mange flere.

Prinsesse Kate fik sig i løbet af aftenen en snak med sine græske "kolleger", kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal, der har boet en årrække i den britiske hovedstad og begge har udtrykt stor sorg over dronning Elizabeths død.

Kronprins Pavlos har især lagt vægt på den hjælp og støtte monarken gav familien i årene efter hans forældre i 1967 måtte flygte fra Grækenland efter et militærkup.

Takken og de varme ord om dronning Elizabeth går igen i hans far, kong Konstantins ord efter dødsfaldet, ligesom også lillebror prins Nikolaos og lillesøster prinsesse Theodora, som dronning Elizabeth stod fadder til i 1983, har takket deres 'kære tante Lilibet'.

Du kan læse meget mere om receptionen på Buckingham Palace og den storslåede og bevægende statsbegravelsen af dronning Elizabeth i BILLED-BLADET nr. 38, der er på gaden torsdag d. 22. september.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb38-forsider_2.jpg
Foto: Billed-Bladet

Læs mere om: