17. sep. 2022
Af Marie Krakau

Se de bevægende billeder: Dronning Elizabeths børnebørn samles om hendes kiste

Lørdag stod dronning Elizabeths otte børnebørn æresvagt ved hendes kisten.

Dronning Elizabeths kiste står lige nu til skue for offentligheden i Westminster Hall i London nær Westminster Abbey, hvor begravelsen af Storbritanniens tidligere dronning mandag finder sted.

Køen til at komme ind for at se kisten har flere gang måtte lukkes, og det rapporteres, at man kan ende med at stå i kø i over et døgn.

Dem der lørdag omkring kl. 19 dansk tid var forbi kisten oplevede et historisk øjeblik, da dronning Elizabeths otte børnebørn i samlet flok stod æresvagt omkring kisten.

Det er kong Charles der har anmodet om, at dronningens børnebørn skulle stå æresvagt i respekt for den nyligt afdøde monark.

Fordelt rundt om kisten

De otte børnebørn var fordelt rundt om kisten således at prins William sammen med prinsesse Annes to børn Peter Phillips og Zara Tindall stod ved kistens ene ende.

Modsat dem stod prins Harry sammen med kusinerne prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie, der er døtre af prins Andrew.

På hver sin side af kistens sider stod dronning Elizabeths to yngste børnebørn, Lady Louise og James Viscount Severn på henholdsvis 18 og 14 år. De er børn af prins Edward.

Prins Edward og hustruen hertuginde Sophie overværede æresvagten fra sidelinjen.

Da æresvagten var forbi gik de otte børnebørn ud af Westminster Hall med prins William forrest.

Lørdagens æresvagt spejlede fredagens "Vigil of the Princes", hvor dronningen fire børn stod vagt om kisten.

Se de bevægende billeder fra æresvagten i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: