28. nov. 2022
Af Christinna Braun

Sidste år overraskede prinsesse Catherine alle: Nu gør hun det igen – og denne gang med en hyldest til dronning Elizabeth

Prinsesse Kate.
Prinsesse Kate.
Foto: MEGA
Prinsesse Catherine inviterer igen i år til julekoncert i Westminster Abbey, hvor hun sidste år overraskede med et talent.

Det kom bag på de fleste, da prinsesse Catherine sidste år satte sig ved klaveret og gav en koncert under julekoncerten ”Royal Carols: Together At Christmas”.

Julekoncerten, som prins William og prinsesse Catherine (der på daværende tidspunkt var hertuginde) stod i spidsen for, blev sendt på britiske ITV juleaften sidste år.

I år inviterer prinsesse Catherine igen til julekoncert. Denne gang den 15. december og stadig i Westminster Abbey, skriver flere medier såsom People.

Til dette års julekoncert vil dronning Elizabeth, som døde den 9. september i år, blive hyldet.

Koncerten bliver filmet og bliver igen vist på britiske ITV juleaften.

Prinsesse Catherine har spillet klaver, siden hun var barn, men det var første gang sidste år, at offentligheden oplevede hende ved klaveret under sådan et arrangementet.

Kate akkompagnerede sidste år sangeren Tom Walker, da han sang sit hit ”For Those Who Can’t Be Here”.

Det er ikke meldt ud, hvordan koncerten forløber i år.

Se prinsesse Catherines klaveroptræden fra sidste års julekoncert ved at klikke her.

Læs mere om: