
Sikke et match! Prins William og prinsesse Catherine må have aftalt det på bryllupsdagen

Selv om man har bryllupsdag, kommer de kongelige pligter først for prins William og prinsesse Kate, og derfor var de tirsdag på officielt besøg på Isle of Mull i Skotland, helt efter planen.
Her skal de ifølge Hello Magazine være i to dage, og besøget startede i Tobermory tirsdag eftermiddag.
Her fik de en flot modtagelse af de lokale, og noget man lagde mærke til som det første var, at William og Kate denne dag matchede hinanden ret overbevisende - man skulle næsten tro, det var aftalt.
Ihvertfald stillede de begge op i skjorte, blazerjakke, smalle bukser, bælte og støvler. I nogenlunde samme farveskala.
(artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge UFO No More er Kates dobbeltradede blazer en ægte klassiker fra Holland Cooper, håndlavet i Storbritannien.
Den er fremstillet i uld med gyldne knapper og står til 549 pund, svarende til ca. 4.800 kroner, og det er ifølge UFO No More første gang, man har set Kate med den på en officiel opgave.
Kates lyseblå skjorte er i hør og fra Boden til 98 pund, knap 860 kroner.


