18. mar. 2023
Af Christinna Braun

Sjælden mønt fra dronning Elizabeths 70-års regeringsjubilæum sat til salg for svimlende beløb

Dronning Elizabeth ved 70-års regeringsjubilæet i juni 2022. 
Dronning Elizabeth ved 70-års regeringsjubilæet i juni 2022.
Foto: Ritzau Scanpix
En sjælden erindringsmønt fra dronning Elizabeths 70-års regeringsjubilæum er sat til salg.

Det hører ikke til sjældenhederne, at der bliver lavet erindringsmønter ved kongelige mærkedage.

Da Storbritanniens dronning Elizabeth i juni 2022 havde 70-års regeringsjubilæum, blev der også lavet flere erindringsmønter.

En mere sjælden en af slagsen var den, Hattons of London lavede. Der blev nemlig kun produceret 5,999 eksemplarer af mønten, som er lavet af platinguld (22 karat guld og 2 karat platin) for at ære platinjubilæet.

Nu er én af disse sjældne mønter sat til salg for svimlende 50.000 britiske pund, som svarer til ca. 425.000 danske kroner.

Det skriver Daily Mail.

På den ene side af mønten ses dronning Elizabeth i profil, mens der på den anden side ses en illustration af gudinden Artemis.

Ifølge Daily Mail er mønten – som ved 70-års jubilæet kunne købes for omkring 670 danske kroner – steget til svimlende 425.000 kr. på eBay.

Se mønten ved at klikke her.

Dronning Elizabeth døde den 8. september, 96 år gammel. Et år forinden – den 9. april – døde hendes mand gennem mere end 73 år, prins Philip. Han blev 99 år.

Læs mere om: