27. sep. 2022
Af Christinna Braun

Smilene er fundet frem igen: William og Kates første besøg som prins og prinsesse

Prins William og prinsesse Kate smiler igen.

Siden dronning Elizabeth døde den 8. september har der været hofsorg i den britiske kongefamilie.

Hofsorgen betyder, at familien skal bære sort, at sociale og officielle arrangementer aflyses og at militærfolk med ceremonielle pligter skal bære sørgebind om armen.

I dag, den 27. september, sluttede den officielle hofsorg.

Prins William og prinsesse Kate var tirsdag på deres første opgave i Wales, efter de fik deres nye titler som prins og prinsesse af Wales.

Her mødte det kongelige par medarbejdere og frivillige fra organisationen RNLI Lifeboat Station, som bl.a. har 24-timers redningsservice i Storbritannien og Irland.

Se billederne fra prins William og prinsesse Kates besøg i galleriet over artiklen.

Både prins William og prinsesse Kate bar farver igen – William i blåt jakkesæt, og Kate i en postkasserød frakke – og de havde begge fundet de store smil frem igen efter flere ugers sorg.

Især prinsesse Kate trak på smilebåndet, da en lille blomsterdreng charmerede prinsessen under besøget.

Se billederne fra prins William og prinsesse Kates besøg i galleriet over artiklen.

Læs mere om: