15. aug. 2025
Af Malan Joensen

Som den første i kongefamilien fik hun stort kørekort og var med i tv-quiz: Nu fylder prinsesse Anne 75 år

Prinsesse Anne.
Prinsesse Anne.
Arkivfoto: Yui Mok/AP/Ritzau Scanpix
Kong Charles' lillesøster prinsesse Anne har både stort kørekort og travlt program. Nu kan hun fejre sin 75 års fødselsdag.

En af de mest flittige prinsesser i det britiske kongehus bliver fredag 75 år.

Der er selvfølgelig tale om prinsesse Anne, der er kendt verden over for sine mange officielle opgaver og som støtter mere end 399 velgørenhedsorganisationer, militærregimenter og andre organisationer i ind- og udland.

I anledning af den halvrunde dag har det britiske kongehus delt en række finurlige facts om kong Charles' lillesøster på Instagram.

Her skriver de blandt andet, at prinsesse Anne er den første i kongefamilien, der har fået stort kørekort, og at hun f.eks. har prøvet at køre en dobbeltdækkerbus i London og en politibil.

Abonnement på BILLED-BLADET

Prinsesse Anne er faktisk også den første i familien, der har været med i en tv-quiz. Det skete i 1987 i BBC-programmet "A Question of Sport".

Ifølge The Guardian blev programmet optaget i januar og vist torsdag 5. februar 1987.

I kongehusets Instagramopslag fortælles det også, at prinsesse Anne i 1990 blev nomineret til Nobels Fredspris af Zambias daværende præsident Kenneth Kaunda. Begrundelsen var prinsessens store arbejde for Red Barnet gennem flere årtier.

Læs mere om fødselaren prinsesse Anne i Instagramopslaget HER.

Mere om: