Tog imod ny premierminister: Sådan var dronning Elizabeth omgivet af historien
Dronning Elizabeth tog tirsdag imod den 15. premierminister i sin regeringstid.
Liz Truss var rejst til Skotland, hvor dronning Elizabeth tog imod på det imponerende Balmoral Castle, der stod færdigt i sin nuværende form i 1856.
Slottet er dronning Elizabeths eget, gået i arv gennem hendes familie, og er ikke en del af kronens besiddelser.
Slottet og det omkringliggende jord blev i sin tid købt af prins Albert, der var gift med dronning Elizabeths tipoldemor, dronning Victoria.
Og dronning Elizabeth var da også omgivet af historien, da hun tog imod Liz Truss.
I the Drawing Room, salonen, på Balmoral, hvor audiensen foregik, hænger nemlig to malerier på hver side af pejsen.
På den ene side ses maleriet "Death of the royal stag" af sir Edwin Landseer. Det viser prins Albert på jagt på Balmorals jorder.
På pejsens anden side ses et maleri af dronning Victoria. Det er malet efter prins Alberts død, og dronningen er klædt i sort, som hun bar fra hun blev enke i 1861 til sin død i 1901.
Se nærmere på malerierne i the Drawing Room i galleriet øverst.