10. sep. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Udråbt i dag: Derfor skal kong Charles ikke krones i dag

Kong Charles
Kong Charles
Foto: Victoria Jones/AP/Ritzau Scanpix
Kong Charles blev lørdag formiddag udråbt som konge, men selve kroningen har den nye monark fortsat til gode.

To dage efter dronning Elizabeths død blev kong Charles lørdag formiddag proklameret som konge.

Kong Charles var ikke med under første del af den meget højtidelige seance, der begyndte med, at den britiske premierminister, prins William samt to ærkebiskopper underskrev en erklæring.

En tom tronstol

Dernæst blev kong Charles en del af højtideligheden, der foregik i ”throne room” på St. James’s Palace, som er monarkens officielle residens.

Her fremsagde kong Charles en personlig erklæring, og han underskrev en ed.

Men under seancen benyttede den nyudråbte konge ikke den meget smukke tronstol, som stod lige bag ham, og som bar dronning Elizabeths initialer.

Selve kroningen af kong Charles var heller ikke en del af proklamationen lørdag formiddag, men det er der en god forklaring på.

Ifølge BBC kommer selve kroningen ikke til at finde sted i den nærmeste fremtid, fordi det kræver rigtig meget forberedelse at få det planlagt.

Da Storbritannien senest fik ny monark, nemlig dronning Elizabeth, gik der også lang tid, fra hun tiltrådte som dronning, og til selve kroningen fandt sted.

Dronning Elizabeth overtog tronen fra sin far 6. februar 1952, men selve kroningen fandt først sted 2. juni 1953.

https://imgix.billedbladet.dk/20220909-153258-3-1492x2048ma.jpg
Kroningen af dronning Elizabeth fandt først sted cirka 16 måneder efter, hun overtog tronen fra sin far.
Foto: Cecil Beaton/EPA/Ritzau Scanpix

Læs mere om: