Vækker stor opsigt: Prinsesse Anne foretager markant ændring
Storbritanniens prinsesse Anne trækker store overskrifter i hjemlandet.
Den 73-årige prinsesse har nemlig foretaget en kæmpe udskiftning blandt sine ansatte, efter fire af hendes tidligere hofdamer er gået på pension.
Kong Charles’ lillesøster har derfor valgt at ansætte fem nye hofdamer, der nu bliver en del af hendes tætteste betroede.
Lady Elizabeth Leeming og Susan Rhodes er blandt prinsesse Annes nye medarbejdere, og de har en del erfaring at trække på.
De var nemlig begge hofdamer for dronning Elizabeth fra 2017 frem til hendes død i september 2022.
Prinsesse Anne har desuden valgt at ansætte en anden nær familierelation ifølge det britiske medie Hello Magazine.
Dolly Maude, som er nær veninde til Annes datter Zara Tindall, er også blandt de nye hofdamer.