31. jan. 2023
Af Lene Skriver Bak

Wow! Stilsikre prinsesse Catherine giver den som sand Lady in Red

Prinsesse Catherine.
Prinsesse Catherine viste sig atter fra sin stilsikre side i et lækkert, rubinrødt jakkesæt.

Prinsesse Catherine var både stilsikker og forrygende flot til de to arrangementer, hun deltog i mandag.

Den 41-årige prinsesse havde valgt et markant jakkesæt fra det britiske mærke Alexander McQueen, der med sin rubinrøde farve virkelig vakte opsigt og ledte tankerne hen på Chris de Burgh-klassiskeren "Lady in Red" fra 1986.

Jakken er med assymetrisk front, mens bukserne er med smalle ben.

Dertil bar prinsessen ifølge modebloggen Ufo no more markant øreringe fra Chalk Jewelry og rubinrøde ruskindsstiletter fra Gianvito Rossi.

Mandagens program bød både på lanceringen af den nye kampagne "Shaping Us" i prinsessens Centre for Early Childhood og senere på dagen deltog prinsesse Catherine i et møde forud for den kommende BAFTA-prisuddeling.

Se nærmere på prinsesse Catherine i det lækre jakkesæt fra Alexander McQueen i galleriet øverst.

Læs mere om: