1. nov. 2009
Af af Preben Petersen
Svenske Carl Gustaf nedlagde en elg
Kong Carl Gustaf
Foto: Lars Laursen
Mens kvinderne i familien havde pligter i udlandet, greb den svenske konge til våben.
Mens hans kone og yngste datter var til FN-konference og gallafest i New York, var Sveriges kong Carl Gustaf vært ved en kongejagt i Malingsbo-Kloten i Västmanland.
Svenske kongejagter adskiller sig fra de danske ved at kunne mønstre nogle lidt større skydeskiver, end dem der render rundt i skov og krat her til lands. Om de så er lettere at ramme, må jægerstanden bedømme.
Under alle omstændigheder var det en stolt og tilfreds Carl Gustaf, der kunne vende tilbage fra skoven, tørre sveden af panden og stolt proklamere, at han selv havde skudt en elg.