18. nov. 2014
Af af Birgitte Engen. Oprindelig engelsk version af Victoria Rogena Holst Poulsen

Svenske og norske kongelige til prinsesse Kristines begravelse

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf sammen med dronning Sonja og kong Harald i forbindelse med begravelsen
Dronning Silvia og kong Carl Gustaf sammen med dronning Sonja og kong Harald i forbindelse med begravelsen
Foto: Polfoto
Norsk og svensk kongehus var rigt repræsenteret, da prinsesse Kristine Bernadotte lørdag blev stedt til hvile.

Den 4. november blev prinsesse Kristine Bernadotte fundet død i sit hjem nær Málaga i Spanien. Kristine var født i Norge og giftede sig med den svenske prins Carl Bernadotte. Derfor var hun tæt på både det svenske og det norske kongehus.

Efter den 82-årige Kristine Bernadottes pludselige død, udsendte det norske hof et kondolencebrev med denne ordlyd:

“Det kongelige hof er bekendt med døden og sender sine tanker til den norske side af familien.”

Stort fremmøde af norsk kongefamilie

Lørdag den 15. november blev Kristines begravelse holdt i det kongelige kapel på Drottningholm Slot i Stockholm. Fra Norge kom kong Harald, dronning Sonja, kronprins Haakon, kronprinsesse Mette-Marit, prinsesse Märtha Louise og Ari Behn, og fra den svenske kongefamilie så man kong Carl Gustaf, dronning Silvia, kronprinsesse Victoria og prins Daniel.

At så mange mødte op fra den norske kongefamilie skyldes, at familien har haft et nært forhold til prinsesse Kristine i mange år. Hun og hendes mand, prins Carl, var ofte gæster hos kong Harald og dronning Sonja, for prins Carl var også kong Haralds morbror.

Efter lørdagens ceremoni blev prinsesse Kristine Bernadotte stedt til hvile på Haga Slot ved siden af sin mand, prins Carl, som døde i 2003. I dag er Haga Slot privatbolig for kronprinsesse Victoria og prins Daniel.

Kristine Bernadotte var prins Carls tredje og sidste hustru. Inden da havde han været gift to gange, men han fik kun et barn, datteren Madeleine, med sin første kone, grevinde Elsa von Rosen. Carl og Kristine fik ingen børn sammen.

Denne artikel er lavet i samarbejde med royalista.com

Læs mere om: