3000 soldater til Victorias bryllup
Det svenske forsvar bidrager meget gerne med militært personel, når kronprinsesse Victoria og Daniel skal vies, og ligesom ved Silvias og Carl Gustafs bryllup i 1976, stiller de med mange mand.
Da dronning Silvia og kong Carls Gustaf blev gift den 19. juni 1976, blev 2300 soldater udkommanderet til at stå parade langs bryllupskortegen gennem hovedstaden.
Ifølge den kongelige Livgarde, som er ved at kortlægge deres ressourcer, er interessen for at bidrage ved kronprinsessens bryllup enorm, skriver Svensk Damtidning.
- Vi forventer at kunne stille op med det samme antal igen, udtaler forsvars-koordinator Richard Beck-Friis Häll i Blekinge Läns Tidning.
Ifølge Svensk Damtidning forventes det, at de væbnede styrker vil stille med omkring 3000 soldater til brylluppet, de fleste fra Victoria bataljonen, der tæller 600 befalingsmænd.
Forberedelserne til brylluppet er i fuld gang og allerede nu fornemmer man, at der bliver lagt op til en kæmpe festdag i Stockholm, akkurat som da regentparret blev gift i Storkyrkan den 19. juni 1976.