14. jul. 2021
Af Marianne Singer
Aldrig sket før: Det gør prins Oscar for første gang
Prinsesse Estelle og prins Oscar ved fotograferingen ved Sollidens slott onsdag eftermiddag.
Foto: Ritzau Scanpix
Prins Oscar, 5, havde onsdag eftermiddag sin debut ved Victoriakoncerten.
Prins Oscar fik onsdag eftermiddag for første gang lov til at være med til Victoriakoncerten sammen med sin storesøster, prinsesse Estelle, 9, og sine forældre, kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Sammen med fulgtes de til Victorias fødselsdagskoncert i det dejligste solskinsvejr, hvor de tog plads i Borgholm slotsruin.
Prins Oscar med sin mor til Victoriakoncerten.
Foto: Ritzau Scanpix
Sjette gang
For prinsesse Estelle er det sjette gang, at hun overværer det festlige show.
Prinsesse Estelle ved sin første Victoriakoncert i 2016.
Foto: Martin Høien
Prins Oscar var sommerlig fint klædt i beige shorts, hvid skjorte og matchende sneakers.
Været sent oppe
Prinsesse Estelle har i den seneste uge fået lov til at være med til hele to slotskoncerter med sin familie, mens Oscar blev hjemme.
Prinsesse Estelle til Carola-koncert tirsdag aften.
Foto: Ritzau Scanpix
Men onsdag aften kan han glæde sig over at kunne opleve det store musikshow.