11. maj. 2023
Af Christinna Braun

Aldrig sket før: Prins Daniel melder afbud til stort arrangement med kongefamilien

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Foto: Ritzau Scanpix
Sveriges prins Daniel har meldt afbud til en af de store fester, hvor kongefamilien hvert år deltager.

Om små to uger løber en af de helt store musikprisuddelinger af stablen i Stockholm.

Den svenske kongefamilie har igennem årene gjort det til en tradition at deltage i festen Polar Music Prize, som blev grundlagt i 1989 af Stikkan Anderson, der var medstifter af ABBA og grundlægger af pladeselskabet Polar Records.

Prisuddelingen er fyldt med glimmer og glamour, og den svenske kongefamilie plejer at møde op i deres flotteste skrud.

Kronprinsesse Victoria er ikke bange for at give den gas til Polar Prize. Her med manden prins Daniel. 
Kronprinsesse Victoria er ikke bange for at give den gas til Polar Prize. Her med manden prins Daniel.
Foto: MEGA

Det er kong Carl Gustaf, der uddeler den fornemme pris, og han har altid selskab af en stor del af kongefamilien.

I år må kong Carl Gustaf dog undvære svigersønnen prins Daniel, der er gift med kronprinsesse Victoria, og det er aldrig sket før, skriver Svensk Damtidning.

Prins Daniel har ifølge mediet deltaget i festen sammen med kronprinsesse Victoria hvert år siden 2010, hvor de blev gift, kun med undtagelse af 2020 og 2021, hvor der ikke blev holdt fest grundet corona.

Ifølge det svenske kongehus’ kalender skal prins Daniel, 49, til Sveriges Mesterskaberne i Ung företagsamhet og uddele prisen SvD Affärsbragd.

De kongelige deltagere til årets Polar Prize er kong Carl Gustaf, dronning Silvia, kronprinsesse Victoria, prins Carl Philip og prinsesse Sofia.

I år er det grundlæggeren af Island Records, Chris Blackwell, sangerinden og sangskriveren Angelique Kidjó samt komponisten Arvo Pärt, der kan modtage den fornemme pris af kong Carl Gustaf.

Tidligere har kæmpestjerner som Patti Smith, Sting og Metallica også modtaget prisen, skriver Svensk Damtidning.

Læs mere om: