Alt er klar! Sådan bliver kronprinsesse Victorias fødsel
Fødslen nærmer sig med hastige skridt for den svenske kronprinsesse og nu kan alle også få at vide, hvad der vil ske ved den store begivenhed.
Kronprinsesse Victoria, 34, kommer ikke til at vise sit barn frem for pressen efter fødslen, som det danske kongehus gør. I stedet vil rigsmarskallen Svante Lindqvist som det første meddele statsministeren og den øvrige regering om barnets ankomst.
Dagen efter vil de samme personer underskrive en vidnes-erklæring omkring det lille barn.
Samme dag vil der være et ministermøde, som kongen indkalder til, og hvor han vil informere om barnets titel, navn, tiltalenavn samt tildele barnet et hertugdømme.
Den lille bliver fejret stort fra start. Først med 21 kanonskud i to omgange og derudover bliver der afholdt en taksigelsesgudstjeneste "Te Deum" i slotskirken - her er blandt andre Victorias nærmeste familie, regeringen og hoffets personale indbudt.
Efter al sandsynlighed vil der kort efter fødslen blive lagt et billede ud af den nyfødte.