Alvorlige og drastiske ændringer på vej hos kong Carl Gustaf og familien: Vi beklager dybt
Ifølge Svenska Dagbladet er det svenske kongehus tvunget til store besparelser i det kommende år.
Hoffet skal finde besparelser på hele 20-25 millioner svenske kroner, lyder det fra kongehusets hofmarskal, Fredrik Wersäll, der samtidig "beklager dybt", at det også kommer til at gå ud over offentligheden.
Lukker for besøgende
De besparelser betyder blandt andet, ifølge Sveriges Radio, at turistmagneter som Roserbergs slott i Sigtuna og Rosendals slott på Djurgården i Stockholm næste sommer lukker for offentligheden.
Det samme gælder Gustav III:s paviljong, Hovstallet, Slottskyrkan och antikmuseet på det kongelige slot i Stockholm.
Der vil dog stadig være mulighed for på forhånd bookede grupperundvisninger.
Kigger på kongelige rejser
Udover de lukkede kongelige bygninger vil det endvidere betyde eventuelle besparelser i form af udskydelse af planlagte restaureringer eller vedligeholdelse af arvegenstande, der ikke haster, samt genovervejelse af kongelige rejser, hvilket aldrig er sket før.
Har sparet før
Ifølge Aftonbladet er det svenske kongehus dog vant til at finde løsninger på økonomiske udfordringer gennem århundreder.
For nogle år siden blev der for eksempel installeret solceller på taget af det kongelige slot i Stockholm, og man kunne på den måde spare lidt på el-udgifterne.
Under pandemien svigtede turisterne og dengang løste man faldet i budgettet ved at opfordre medarbejderne til at at bytte opgaver og dermed spare på nyansættelser i sommerperioden.
Kongehusets apanage går delvist til Hovstaten, hvor den bliver brugt på blandt andet lønninger, repræsentation, men også sikkerhed og visse leveomkostninger, mens apanagen til Slottsstaten går til drift og vedligeholdelse af slotte og de aktiviteter, der hører til, men også kunstsamlinger og andet, der hører til den svenske kulturarv.
Kong Carl Gustaf får i 2024 en apanage på 162,8 svenske millioner kroner.
Til sammenligning får Dronning Margrethe en statsydelse, der i 2023 lød på omkring 7,5 millioner kroner om måneden svarende til omkring 91 millioner kroner om året.
Statsydelsen dækker også kongehusets udgifter til eksempelvis personale, drift, ejendomme og sikkerhed.