
Bemærkede du det? Disse private og nye billeder havde kong Carl Gustaf stående under sin tale

Tradition tro holdt svenske kong Carl Gustaf første juledag en tale for det svenske folk.
Talen blev optaget i kongen og dronningens officielle gemakker, Prinsesse Sibyllas Gemakker, på Stockholms Kongelige Slot.
Bag kongen stod et vældig fint pyntet juletræ, og nogle private fotos.
Blandt andet et billede af en yngre dronning Silvia.

Et hidtil uset billede af kongefamilien
Til sidst blev der zoomet ind på et helt særligt billede, nemlig et familiebillede af kongen selv og dronning Silvia siddende på en plæne i midten af resten af familien; deres tre børn, kronprinsesse Victoria, prinsesse Madeleine og prins Carl Philip samt alle svigerbørn og børnebørn.
Et rigtig dejligt familiefoto taget under sommerferien ved Solliden Slot på Øland.
Det svenske hof har selv delt et billede af de private fotos på Instagram.
Tryk på pilen for at komme videre til billederne:
Fakta
Kong Carl Gustafs juletale
Kongen holdt sin første juletale i radioen i 1972, da han var kronprins.
Kongens juletale har været en tilbagevendende tradition på svensk radio siden 1973.
I 2007 blev talen også sendt for første gang på svensk tv.
Hele talen kan ses i sin fulge længde på Kungahuset.se.
