BILLEDER: Carl Philip kører gokart under dæknavn
Prins Carl Philips forlovede, Sofia Hellqvist, håber formentlig, at hendes flotte kommende mand vil holde større afstand til hurtige biler, når de kommer tættere på brylluppet. Det svenske hof meddelte for nylig, at parret gifter sig næste sommer.
For i lørdags dyrkede den fartglade prins nemlig igen sin risikable hobby, da han med fuld fart drønede af sted i gokart på den våde asfalt under årets Lidköping Open i Sverige. Prins Carl Philip deltog under dæknavn, så fartprinsens navn fremgik ikke af startlisterne. Men han kæmpede som de andre kørere med den kraftige regn under løbet og endte med at køre af banen under semifinalen. Dermed sluttede Prins Carl Philip på en samlet niendeplads, lidt over et halvt minut efter vinderen.
Dagen efter fulgte den 35-årige prins løbene tæt fra tribunen, hvor han stod sammen med nogle af løbets arrangører. Som den erfarne racerkører, han er, gik Prins Carl Philip også en tur i pitten for at kigge nærmere på de seje gokarts.
Det var også Prins Carl Philip, som personligt overrakte pokalen til vinderne på stadion. Præmien hedder - meget passende - Prins Carl Philips Racing Pokal.
Klik her for at besøge Royalista og se flere billeder den svenske prins i Lidköping.
Her kan du se yderligere et billede af Prins Carl Philip i sin gokart i lørdags.