1. feb. 2014
Af Malan Joensen
BILLEDER: Kronprinsesse Victorias smarte stil i Tyskland
I denne uge var kronprinsesse Victoria og prins Daniel på besøg i Tyskland, hvor de blandt andet besøgte Hamborg og Düsseldorf.
Den svenske kronprinsesse Victoria går for tiden rundt med en klodset støvle på den ene fod, som hun har været så uheldig at forstuve.
Men det er bestemt ikke ensbetydende med, at kronprinsesse Victoria ikke er lige så smart i påklædning og frisure, som hun plejer at være.
Da kronprinsesse Victoria i denne uge var på et par dages besøg i Tyskland med prins Daniel, var håret som sædvanlig sat op i en fiks frisure - og i denne tid, hvor prinsessen har lidt svært ved at rette på lokkerne, samtidig med at hun skal manøvrere rundt på krykker, er det meget praktisk med sådan en opsætning.
Se billederne af prinsesse Victoria og prins Daniel i Tyskland, hvor de blandt andet besøgte Hamborg og Düsseldorf, i galleriet ovenfor.