22. aug. 2013
Af Jan Bergman

Bombetrussel mod kong Carl Gustaf og dronning Silvia

bombetrussel mod Dronning Silvia og kong Carl Gustaf.
Dronning Silvia og kong Carl Gustaf.
Foto: AOP
I dag blev en bombetrussel rettet mod det svenske kongepar under deres besøg i byen Karlstad.

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia er på rundtur i landet i disse dage, og i dag torsdag gik turen til byen Karlstad.

Men det kongelige program blev forstyrret af en bombetrussel, som svensk politi tager ganske alvorligt.

Tidligere på torsdagen modtog avisen NWT et brev med en bombetrussel. I brevet står der, at en bombe vil sprænge i luften i Karlstad mens det svenske kongepar er i byen. Det skriver flere svenske medier.

Ifølge Aftonbladet er kongeparret bragt uden for fare og politiet har afspærret det område, hvor den påståede bombe vil sprænge. Politiet eftersøger nu området for bomber med specieltrænede hunde.

Det er planen at kongeparret skal promenere i byens gader i løbet af eftermiddagen, men den påståede bombetrussel kommer ikke til at ændre på programmet.

- På nuværende tidspunkt, vil det fortsætte som planlagt. Vi må sikre, at det kongelige besøg kan udføres sikkert her i Värmland, siger Rolf Sandberg fra svensk politi til Aftonbladet.

Læs mere om: