Carl Gustaf og Silvia tog imod Felipe og Letizia: Fik støtte af børnene

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia fik god støtte fra både Victoria og Carl Philip, da de tog imod det spanske kongepar, der er på statsbesøg i Sverige.

75-årige kong Carl Gustaf og dronning Silvia, 77, har inviteret det spanske kongepar, kong Felipe og dronning Letizia, på statsbesøg i Sverige.

De svenske regentpar tog som traditionen byder imod deres spanske gæster på kongeslottet i Stockholm med en kortege fra den kongelige stald til slottet.

Inde på slottet fik de to kongepar selskab.

Her sluttede kronprinsesse Victoria og prins Carl Philip med deres ægtefæller, prins Daniel og prinsesse Sofia, sig nemlig til velkomstkomitéen og bød Felipe og Letizia velkomne til Sverige.

Se nærmere på velkomsten i galleriet øverst

Det spanske kongepars besøg forløber over to dage.

Programmet byder blandt andet på besøg på Nobelmuseet og Karolinska Instituttet, inden aftenens gallamiddag på slottet.

Spar op til 890 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden