13. feb. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Carl Philip er en konge i køkkenet

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Arkivfoto: MEGA
Hjemme på Villa Solbacken i Stockholm hygger prins Carl Philip og prinsesse Sofia sig sammen med deres sønner, når de er i køkkenet for at lave mad. Carl Philip styrer en del af løjerne i det kongelige køkken.

Hjemme i køkkenet hos Sveriges prins Carl Philip og prinsesse Sofia er stemningen god og hyggelig, når der skal laves mad til familien.

Carl Philip og Sofias drenge prins Alexander og prins Gabriel elsker ligesom deres forældre mad, så der bliver gjort noget ud af både råvarer og tilberedning.

Ugebladet Svensk Damtidning mødte prins Carl Philip, da han indviede udstillingen ”Fremtidens mad og drikke”, og i den forbindelse fortalte han om sin egen interesse for madlavning og om sønnerne Alexander og Gabriel, som elsker at hjælpe deres far og mor i køkkenet.

Laver meget vegetarisk mad

Hjemme i privaten på Villa Solbacken laver og spiser den kongelige familie mest vegetariske retter, og det er naturligvis prins Carl Philip, der styrer en del af løjerne.

- Ja nu kan man sige, at jeg er kongen i køkkenet! Sofia vælger helst vegetarisk, så vi har et mere vegetarisk køkken hos os, end det jeg selv voksede op med, lyder det fra Carl Philip, som nyder at have sine drenge i køkkenet.

Alexander og Gabriel med i køkkenet

– Begge drenge elsker at være med til at lave mad i køkkenet, og de er blevet rigtig gode til at prøve nye smage. De er absolut ikke kræsne, hvilket jeg synes er vigtigt og sjovt, kommer det fra prins Carl Philip.

Læs mere om: