5. aug. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Carl Philip gav den fuld gas

Prins Carl Philip.
Prins Carl Philip.
Foto: Mega
Der var fuld fart på, da Sveriges prins Carl Philip var hovedperson ved et stort racerløb i Lidköping.

Prins Carl Philip havde et par forrygende dage i Lidköping, da han var en af profilerne ved gocart-racerløbet Lidköping Open.

I den forbindelse var prinsen en tur på podiet for at overrække Prins Carl Philips Racing Pokal.

Prinsens initiativ

Den særlige pokal blev første gang uddelt i 2013 på Carl Philips initiativ, og formålet var at støtte unge gocart-talenter med karrieren.

Netop gocart-sporten er en rugekasse for talenter, der kan udvikle sig til at nå hele vejen til Formel 1, hvis alt flasker sig.

Prins Carl Philip har selv delt billeder fra arrangementet på Instagram:

Carl Philip med speederen i bund

Prins Carl Philip kørte også selv et par hurtige omgange i en gocart.

Carl Philip, som er en rutineret racerkører, trådte speederen i bund i sin cart og klarede sig fint.

I sit første løb var han dog så uheldig, at dækket røg af gocarten i forbindelse med starten.

Det ødelagde dog ikke Carl Philips humør, og han kom stærkt tilbage.

Bilsport-interessen fortalte prinsen lidt om til svensk radios P4.

– Interessen for racing har jeg fra min far, kongen, og prins Bertil, lød det fra Carl Philip.

Læs mere om: