Dårlige minder: Den svenske kongefamilie tæt på uhyggelig gentagelse
Det var et stort chok for svenskerne, da det svenske hof den 25. november sidste år meddelte, at prins Carl Philip og prinsesse Sofia var blevet smittet med coronavirus.
Også fordi prinseparret få dage forinden havde været til begravelsen af dronning Silvias bror, Walther Sommerlath, i Drottningholms slotskirke sammen med resten af kongefamilien.
På det tidspunkt var kong Carl Gustaf og dronning Silvia endnu ikke vaccineret og derfor blev både de og kronprinsesse Victoria og prins Daniel lyntestet.
Ingen smittet
Heldigvis var ingen af de kongelige blevet smittet af prinseparret.
Hele situationen dengang kunne have været tæt på at være gentaget i denne uge, da den svenske kongefamilie havde planer om at samles for at deltage i en mindegudstjeneste for de mange døde i Sverige under pandemien.
Testet positive
Kongeparret skulle sammen med kronprinsesse Victoria og prins Daniel samt prinsesse Christina og Tord Magnuson have deltaget i markeringen af årsdagen for den første svenske coronasmittede i Drottningholms slotskirke. Kort forinden blev kronprinsesse Victoria og prins Daniel dog testet positive for Covid-19 og derfor var det i stedet for prins Carl Philip og prinsesse Sofia, der deltog.Opdaget i tide
Så man kan sige, at det var heldigt, at smitten blev opdaget, inden kronprinsesseparret nåede at være tæt på de ande 6 gæster i slotskirken. Mindegudstjenesten blev sendt på SVT1 torsdag aften.