13. jul. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Daniel har alt klart: Kronprinsesse Victoria fejres helt privat fra morgenstunden

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Foto: Mega
Når Sveriges kronprinsesse Victoria i morgen fejres officielt i sommeridyllen på Solliden Slot på Öland, er hun allerede blevet fejret helt privat af sin allernærmeste familie.

Kronprinsesse Victoria fylder 45 år torsdag den 14. juli, og det bliver på Öland markeret med flere officielle begivenheder.

Der er blandt andet karetkørsel og friluftskoncert på programmet.

Kronprinsesse Victoria fejres fra morgenstunden

Inden alt det officielle går i gang, skal Victoria dog fejres helt privat på Solliden Slot, og det sørger prins Daniel og kronprinsesseparrets børn prinsesse Estelle og prins Oscar for.

Skøn tradition

Det er ifølge mediet Svensk Damtidning en fast tradition, at prins Daniel fra morgenstunden sørger for, at hans elskede hustru i private rammer bliver fejret med jordbærkage og fødselsdagssang.

Det bliver en flot dag

Derfor er kronprinsessen sikkert i ekstra godt humør, når hun sammen med sin mand og børn kommer ud og lader sig hylde med fødselsdagssang af mere officiel karakter, inden det går løs med resten af dagens program, som kongeparret naturligvis også er en del af.

Læs mere om: