De svenske prinsesser matchede hinanden
Åbningen af det svenske parlament er et af de vigtigste programpunkter i den svenske kongefamilies kalender, og alle medlemmer forventes her at være til stede.
Derfor havde prinsesse Madeleine, der lige er flyttet til London, også afset rejsetid for at deltage ifølge Svensk Damtidning.
Klokken 12:30 var den svenske kongefamilie inviteret til Storkyrkan for at deltage i den indledende gudstjeneste.
LÆS MERE: Prins Carl Philip og prinsesse Sofias våde dag i Värmland
Kronprinsparret smilede
Kong Carl Gustaf og dronning Silvia var de først ankomne og derefter det svenske kronprinspar, der havde fundet de store smil frem til trods for den silende regn.
Til sidst ankom prins Carl Philip, prinsesse Sofia og prinsesse Madeleine, og de to sidstnævnte bar næsten ens dragter med sorte kanter.