Dejlig video: Sådan julehygger Madeleine og Chris med børnene
Prinsesse Madeleine er endelig hjemme i Sverige efter mange måneder, hvor det har været svært at rejse som følge af coronasituationen.
Madeleine bor til daglig i Florida med ægtemanden Chris O’Neill og børnene prinsesse Leonore, 7, prins Nicolas, 6, og prinsesse Adrienne på tre år. Familien flyttede til solskinstaten i 2018, efter at have boet flere år i England.
Nu er familien endelig hjemme i prinsesse Madeleines hjemland for at holde jul, og familien begyndte juleferien med en dejlig juletradition i den svenske kongefamilie.
Hvert år tager medlemmer af kongefamilien imod smukke grantræer af studerende på Sveriges Landbrugsuniversitet. Seancen foregår på kongeslottet, og de tidligere år har det været kronprinsesse Victoria og hendes familie eller prins Carl Philip og hans familie, der har taget imod træerne. Men i år var det altså Madeleine, Chris og børnenes tur.
Se videoen, som det svenske kongehus har delt på Instagram, fra prinsesse Madeleine og familiens hyggelige dag herunder.