22. dec. 2017
Af Marianne Singer

DEJLIGE BILLEDER: Prins Carl Philip og prinsesse Sofia julehyggede

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia lyttede til dejlige julesalmer sunget af store sangstjerner til en julekoncert i Stockholm.

Mens prinsesse Sofia spredte julestemning i en vidunderlig, rød kjole, var prins Carl Philip flot med et matchende slips under koncerten "Jul i Vasastan" i Gustaf Vasa kirken i Stockholm.

Prinseparret nød under den velspillede koncert blandt andet julesalmer fremført af kendte, svenske navne som Janne Schaffer, Carola og Fredrik Benedict Nybladh.

Musikere sørgede for hyggestemning

Sammen med fantastiske musikere sørgede stjernerne for den helt rette hyggelige stemning kun få dage før juleaften.

Ifølge Expressen er det fjerde år i træk, at prins Carl Philip og prinsesse Sofia overværer julekoncerten.

Læs mere om: