30. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Dejligt besøg: Dronning Silvia tog imod børn på slottet

Dronning Silvia
Dronning Silvia
Foto: Mega
For dronning Silvia var det en sand fornøjelse at byde velkommen til slottet i en vigtig anledning. Dronningen var begejstret for mødet med to meget velopdragne børn.

Sveriges dronning Silvia har netop haft besøg på slottet, og hendes gæster var de to børn Lia Sorani, 10 år, og David Nertz, 12.

Dronning Silvia tog imod børnene

Børnene var på besøg på slottet i Stockholm for at sælge årets første majblomst, majblomma, til dronningen, som naturligvis takkede for muligheden for at købe den helt unikke symbolske blomst.

Dronning Silvia er protektor for organisationen bag salget af majblomster, og det er en fast tradition, at Silvia hvert år køber sæsonens første blomst.

Siden 1907 har majblomsten været til salg i en god sags tjeneste.

Vigtig støtte til børn og unge

Overskuddet fra salget går ubeskåret til arbejdet for at hjælpe børn og unge i udfordrende og udsatte situationer.

Pengene fra salget går blandt andet til økonomisk at støtte familier, der er socialt udsatte og har en presset hverdagsøkonomi.

Den 1 april indledes salget af majblomsten for alvor i hele Sverige, og her vil tusindvis af børn over hele landet sælge den fine blomst for at samle penge ind til det gode formål.

Læs mere om: