Dejligt nyt billede af Sofia: Smuk blomsterprinsesse
Solskin, blomster i gule og blå farver og en smilende prinsesse Sofia. Det svenske prinsepar, prins Carl Philip og prinsesse Sofia har i dagens anledning – Sveriges nationaldag – delt et skønt nyt foto af prinsessen med befolkningen.
- Glædelig nationaldag! Lyder det fra prinsessen på billedet.
Det gør de på parrets Instagramprofil, som BILLED-BLADET har lov at dele fra.
Hænderne fulde
Det er ellers længe siden, parret har delt ud på deres sociale medier, udover et billede af prins Carl Philip på veterandagen. Og det er nok ikke så underligt endda, at prins Carl Philip og prinsesse Sofia ikke deler billeder så ofte. De har nemlig hænderne fulde derhjemme i Villa Solbacken.
Den 26. marts blev parret forældre for tredje gang, igen til en søn. Nu har prins Carl Philip og prinsesse Sofia sønnerne Alexander, 5, Gabriel, 3, og lille Julian fra marts i år.
Nyd det skønne foto af prinsesse Sofia med Sveriges nationalfarver i blomster herunder.