21. nov. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Den kongelige familie i sorg over dødsfald: Kong Carl Gustaf kondolerer

Kong Carl Gustaf
Kong Carl Gustaf
Foto: Ritzau/Scanpix
Sveriges kongelige familie fik i weekenden en trist besked. Kong Carl Gustaf var ikke sen til at kondolere og vise sin og familiens dybe respekt.

Det var søndag formiddag, at man i Sverige fik den triste besked om, at forfatteren og psykologen Hédi Fried var sovet stille ind.

Det ramte medlemmerne af den kongelige familie, der har så stor respekt for Frieds arbejde.

- Min familie og jeg har med sorg modtaget beskeden om Hédi Frieds død, kommer det fra kong Carl Gustaf i et kondolence- opslag på kongehusets Instagramprofil.

Hédi Fried, der blev 98 år gammel, var en af Sveriges førende formidlere af den ondskab, som Holocaust, jødeforfølgelsen under 2. Verdenskrig, førte med sig.

Kong Carl Gustaf satte pris på forfatteren

- Vi satte pris på hendes venlighed og klogskab ved de lejligheder, vores familie havde fornøjelsen at møde hende. Vi mindes Hédi Fried og hendes gerning med taknemmelighed og respekt, lyder det desuden i den særlige hilsen fra kongen på vegne af hele den royale familie.

I 2019 tildelte kongen den fornemme Serafimermedalje til Hédi Fried for hendes indsats i kampen for demokrati og medmenneskelighed.

Læs mere om: